Force Momentum

"Alle har deres egne motiver og tilgang til arbejdet, specielt når en krise kradser. Min styrke og opgave er at afkode interesserne, og få dem forenet konstruktivt for virksomheden. Jeg opfanger hurtigt de negative signaler og kan derfor hindre et problem i at opstå eller udvikle sig. At lytte er ikke en kunstart, men en nødvendig evne og et påkrævet værktøj”.

Hans Christian Studstrup









Profil

Force Momentum er en konsulentvirksomhed med fokus på ledelse og forretningsudvikling – og med stor strategisk og praktisk erfaring.

Hans Christian Studstrup er stifter, indehaver og drivende kraft i Force Momentum.

Hans Christian Studstrup er cand. merc. i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København (CBS) i 1990. Uddannelsen er suppleret med MBA-fag på Stanford University i Californien, USA, og med en officerskarriere i forsvaret. Ikke mindst har Hans Christian Studstrup mange års ledelseserfaring i det private erhvervsliv, lige fra salg og marketing til logistik og it-projekledelse i en række større, danske virksomheder med internationalt fokus.

Som administrerende direktør gennem mere end fem år i Tandlægernes Data, som leverer it-løsninger til den primære sundhedssektor, gennemførte Hans Christian Studstrup en gennemgribende restrukturering af organisationen, produktporteføljen og forretningsområderne - i en periode og på et tidspunkt, der var afgørende for virksomheden. Indsatsen indbragte senere Tandlægernes Data en pris som gazelle hos dagbladet Børsen.

Studstrup er også kaptajn af reserven i Garderhusarregimentet. Han har løbende videreuddannet sig i forsvaret, og her både underviser han i tværkulturel kommunikation og psykologiske operationer, og gør aktiv tjeneste i NATO-regi uden for landets grænser.

Hans Christian Studstrups personlige egenskaber er præget af et vedholdende engagement med et fast blik på mål og resultater. Han har stærke analytiske evner, situationsfornemmelse og et stort overblik – kombineret med en speciel evne til at lytte. Omgangsformen og lederrollen er afslappet og humoristisk, uden at han går på kompromis med seriøsiteten.